Tilsynserklæring for skoleåret 2020 – 2021 på Svindinge Friskole

Det har været det mærkeligste år nogen af os har oplevet. At en pandemi blev til virkelighed, havde nok de færreste forestillet sig. Coronaen har vendt op og ned på utallige arbejds- familie og sociale relationer, og vi har levet med en nødsituation, der har haft store omkostninger.

Det har det bestemt også for børn, lærere og forældre i forhold til den normale undervisning. Det har betydet et stort ekstraarbejde for ledere, lærere og forældre, og det har givet børnene mange udfordringer. For mig som tilsynsførende har det været af stor betydning, at jeg har haft en nær kontakt med ledelse og lærere.

For at få et indblik i nødundervisningen har lærerne, hver især, beskrevet, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen digitalt og med fysisk materiale. Hvordan de giver børnene respons på deres afleveringer, og hvordan de takler de børn, der har problemer med trivsel og føler sig ensomme.
Jeg er meget imponeret over lærernes engagement og det nærvær de udviser, for at få det bedst mulige ud af en vanskelig situation. Alle lærere har været meget bevidste om, at kontakten til forældre og børn var altafgørende for at give børnene den bedst mulige læring og den bedst mulige hverdag. Hvor det har givet mening, har børnene været til nødundervisning på skolen, det har været både med baggrund i forældrenes arbejdssituation og børnenes behov.

Savnet af en helt normal hverdag på en friskole, hvor nærvær, teaterprojekt, fælles morgensamling, lejrskoler, temauger på tværs af klasserne er kronjuveler, et savn, der tydeliggøres af alle medarbejdere på skolen. Og det er med stor forventning og glæde, der nu kan ses frem til, at skolens værdier igen bliver en helt naturlig del af hverdagen – måske efter sommerferien.
I mere end et år har der været en nødsituation, hvor utallige regler med hygiejne og samvær i frikvarterene har været statsreguleret, det giver en masse ekstra arbejde til alle medarbejdere, og jeg oplever, at reguleringerne takles på en måde, så børnene føler sig trygge, fordi der er helt styr på hvem der må lege hvor i fx frikvarterene.

Heldigvis har jeg haft mulighed for at deltage i nødundervisningen på friskolen i et omfang, der har givet mig mulighed for at deltage i undervisningen i dansk, matematik og engelsk i de fleste klasser. Jeg oplever, at langt de fleste børn er meget glade for at komme fysisk tilbage på skolen, og at de glæder sig over at være fri for skærmen og den ”afstand”, skærmundervisningen indebærer. Det er mit klare indtryk, at undervisningen til fulde lever op til, hvad der kan forventes i en nødundervisning. Der er stor fokus på fagligheden i de enkelte fag med respekt for børnenes forskelligheder, og det er med overbevisning, jeg kan konstatere, at skolen lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Men hvad der også kendetegner undervisingen, er, at lærerne har blik for nærvær og gode relationer mellem elever og lærere, hvilket giver de bedst mulige betingelse for god læring.

Når der har været hjemmeundervisning i lange perioder, er det nødvendigt at genetablere gode sociale relationer blandt børnene, en opgave lærerne klarer helt eksemplarisk.

På trods af de helt særlige omstændigheder er det fortsat en stor glæde at være tilsynsførende på friskolen. Jeg glæder mig over den gode og nærværende kultur, hvor jeg oplever glade børn, der har lært at respektere hinandens forskelligheder, selvom det selvfølgelig en evig proces, der aldrig kommer helt i mål, men det vigtigste er intentionerne. Og jeg glæder mig over den gode stemning, der er blandt medarbejderne – uden den var der ingen god skole.

Der er to nye krav til den tilsynsførende. Det drejer sig om kønsligestilling. Og spørgsmålet er, om skolen benytter sig af kønsopdelte aktiviteter i undervisningen. Og ja, det gør lærerne, hvor det er relevant, bl.a. ved samtaler om problematikker blandt pigerne og blandt drengene, hvilket giver mening i forhold til løsning af eventuelle uoverensstemmelser.

Det andet krav er, at jeg skal forholde mig til underretninger. Spørgsmålet er, om skolen har en praksis, der understøtter, at de ansatte efterlever deres skærpede underretningspligt. Det har jeg talt med både Elin og Julie om, og jeg er tryg ved, at skolen lever op til dette krav.

Jeg skal ligeledes forholde mig til, hvordan begreberne frihed og folkestyre er en del af kulturen og undervisningen på Svindinge Friskole. Først vil jeg pointere, at værdierne på skolen bygger på respekt for den enkelte menneske, respekt for fællesskabet, respekt for forskelligheder og minoriteter. Det i sig selv er vigtige elementer for frihed og folkestyre. Dertil kommer, at alle børn er medbestemmende i forhold til deres alder og udviklingstrin. I de små klasser kan fx være i gruppearbejde, hvor der vælges en formand på skift eller i valg af opgaver, der appellerer til den enkelte elev. Det er også en del af den demokratiske forståelse/opdragelse, at der stemmes ved uenighed. Allerede i 1. klasse taler man om om demokrati, og hvad det betyder for det danske samfund i dag. Eleverne har lavet ”lovforslag” til, hvilke regler, der er gode, når fællesskabet skal fungere. Det gælder både i frikvarterene og i klassen. I mellemtrinet og overbygningen undervises der i demokrati og folkestyre ud fra et historisk og nutidigt perspektiv, og eleverne inddrages i mange beslutningsprocesser, hvor det giver mening at inddrage dem.
Der er pt ikke et formelt elevråd, men jeg er bekendt med, at det er et fokuspunkt for Julie, og medarbejdergruppen arbejder pt på, hvordan det bedst muligt kan realisres.

Jeg glæder mig til endnu et år som tilsynsførende på Svindinge Friskole.

Birte Fahnøe Lund

Dette skoleår har budt på helt uventede udfordringer på grund af Covid-19 krisen. Det var min plan at aflægge mit femte og sidste tilsynsbesøg medio marts, men sådan skulle det ikke være, da skolerne som bekendt lukkede lige netop på dette tidspunkt. Som følge af forsamlingsforbudet, der medførte at skolens generalforsamling blev aflyst, har jeg valgt at skrive den mundtlige beretning, jeg normalt aflægger på generalforsamlingen. Den formelle beretning, der skal aflægges til undervisningsministeriet, udfyldes i et digitalt skema mellem 15. maj og 30. juni, 2020.

Der er ført tilsyn i langt de fleste klasser i fagene dansk, matematik og engelsk. Og det kan desuden konstateres, at der undervises i alle obligatoriske fag og emner.
For at få et overblik over skolens undervisning, har jeg orienteret mig på skolens hjemmeside, og talt med skoleleder og lærere. Desuden har jeg talt med Elin Jeppesen flere gange efter skolens lukning og genåbning for de små klasser for at følge skolens undervisning i denne meget specielle og vanskelige periode.
Jeg har opfyldt ministeriets krav om tilsyn, der blot kræver to fysiske besøg på skolen.

Det er den tilsynsførendes vigtigste opgave at tilse, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er min helt klare vurdering, at det gør undervisningen på Svindinge Friskole.

Det er en stor fornøjelse at være tilsynsførende på skolen. Jeg oplever, at der er en meget stor tillid blandt ansatte og børn, og det er synligt på rigtig mange måder.

Den fælles morgensang for alle elever hver dag er en vigtig del af skolens kultur, hvor fællesskabet manifesteres til det fælles bedste. Hver morgen er der fortælling, hvor de enkelte lærere på skift fortæller om et emne, de hver især brænder for, så fortællingerne bliver nærværende og levende for børnene.

Når jeg kommer ind på skolen, glæder jeg mig over at møde en fordomsfri og positiv stemning, der med al tydelighed viser, at her er godt at være.

Børnene færdes stille og roligt på gangene, taler ordentligt til hinanden og virker imødekommende over for de voksne, de møder.

Jeg har især bemærket den usædvanlige arbejdsro, der er blandt børnene, den viser, at fællesskabet og hensynet til hinanden prioriteres højt af samtlige undervisere. Jeg møder selvfølgelig en flok undervisere, der skaber ro og tryghed på hver sin måde, alt andet ville være unaturligt. Lærerne har forskellige metoder til at udvikle den gode klasse- og læringskultur, hvor der tages hensyn til både den enkelte og fællesskabet i klassen. Fælles er dog, at børnene oplever, at alle undervisere viser myndighed og er særdeles gode til at anerkende det enkelte barns behov.

I de samlæste klasser er det en stor glæde at opleve, hvordan lærerne formår at undervise to årgange sammen. Det kræver et stort overblik og en omfattende forberedelse af undervisningen, og det er min klare opfattelse, at det er alle lærere rigtig gode til.

Det imponerer mig, at børnene kan samarbejde engageret og seriøst på kryds og tværs i små grupper uden at de forstyrrer hinanden unødigt, og er der optræk til uro formår lærerne at genskabe den gode arbejdsro.

Det sker ofte, at de frie skoler beskyldes for ikke at tage et socialt ansvar med hensyn til elever med særlige udfordringer. En påstand, der har vist sig at ikke at have hold i virkeligheden, det har en undersøgelse tydeligt vist. Rummeligheden på Svindinge Friskole er meget stor, der er plads til elever med mange forskellige forudsætninger, og inklusion tages alvorligt.

Det er dejligt at opleve, at begrebet demokratisk dannelse er synligt i alle klasser, idet børnene har indflydelse på undervisningen i forhold til alder og udviklingstrin.

De mange traditioner i form af teateruger, fælles lejrskoler, skolefester og klassearrangementer er med til at give børn, ansatte og forældre et fælles fundament, et fælles ”kit”, der efter min opfattelse er yderst vigtigt i et meget omskifteligt og ofte kaotisk samfund.

Slutteligt vil jeg nævne, at den gode skolekultur, hvor den veksles mellem tradition og fornyelse giver tryghed og genkendelighed, både traditioner fornyelse er nødvendige for at forstå – og identificere sig med den verden vi er en del af.

Birte Fahnøe Lund
Tilsynsførende for Svindinge Friskole

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.